LEDIGE STILLINGER

Frivillig researchassistent

I forbindelse med produktionen af vores kommende podcastserie, “Ildsjælene”, søger vi en researchassistent.

“Ildsjælene” handler om de frivillige, der brænder deres lys i begge ender. Det handler om at sætte fokus på den stigende udfordring med psykisk sårbarhed i frivilligverdenen, og gennem interviews med frivillige, frivilligledere, eksperter og andre, vil vi forsøge at fortælle de vigtigste historier og sprede de gode løsninger.

Dine opgaver kommer hovedsageligt til at bestå af notattagning under præ-interviews og transskribering af produktionsinterviews.

Dine evner er grundighed og en opmærksomhed på de vigtige detaljer. Det giver også god mening, hvis du har erfaring med frivilligt arbejde. Der er ingen krav om at din grammatik eller stavning skal være perfekt – bare det er forståeligt.

Arbejdet foregår som udgangspunkt virtuelt med møder via Discord/Teams og det hele kan gøres hjemmefra.

Der udbetales et symbolsk honorar for arbejdet, men som udgangspunkt søger vi en person med passion for området, der er villig til at arbejde mere eller mindre frivilligt med projektet.

Ansøgning og CV sendes til Stefan på job@itsaduck.dk – fortæl lidt om dig selv, og hvorfor du synes projektet lyder spændende. Deadline for ansøgning er torsdag 31/12 2020.